Parken i Stengade

OM

Projektet

I 2019 forestod jeg en inddragelsesprocess for FSB Blågården på Nørrebro i København, omhandlende udviklingen af en ny park i lokalområdet. Et tidligere parkprojekt var blevet nedstemt af beboerne året før og der var mange følelser forbundet til idéen om en ny park.

Jeg blev ansat som beboerinddragelseskonsulent på projektet og havde til opgave at planlægge processen og skabe et projekt, der kunne vende beboerstemningen ved at inddrage beboerne i udviklingen.

I processen blev beboere og grupper af beboere løbende interviewet om deres bekymringer og ønsker relateret til parkprojektet. Vi kortlagde på dén baggrund de centrale kontroverser, der knyttede sig til parken. Jeg ledte en arbejdsgruppe bestående af beboere, medarbejdere og konsulenter, der arbejdede i iterationer med udviklingen af parken. Forslagene til parken blev blev fremlagt for og diskuteret af en større kreds a beboere på uformelle beboermiddage, der skabte rum for en bredere dialog om projektet. Parkprojektet blev enstemmigt vedtaget på et ekstraordinært afdelingsmøde i april 2019.

Lyng Brøndum, Områdefornyelsen Nørrebro
Lyng Brøndum, Områdefornyelsen Nørrebro

Jeg har haft fornøjelsen af at opleve Peter i rollen som procesfacilitator, i et komplekst samarbejde mellem den almene boligafdeling fsb/Blågården og Københavns Kommune, om realiseringen af et fysisk løft af et af boligorganisationens offentligt tilgængelige arealer centralt beliggende på Indre Nørrebro. Peter har en særlig evne til, at formidle komplekse problemstillinger, så alle kan være med, og skabe en ramme for dialogen, så alle parter føler sig hørt og trygge ved processen, uanset de mange perspektiver og modstridende interesser, der ofte finder sted, i sådanne komplekse samarbejder, hvor der både skal tages hensyn til beboere, naboer, driftshensyn og Kommunens mere by-strategiske intentioner.

Mine

PROJEKTER